Lotte Grigel svarer på spørgsmål
Lotte Grigel svare på spørgsmål fra Hopskud.dks brugere.
Hopskud.dk har sendt en række spørgsmål afsted til landsholdets og team Esbjergs uheldige playmaker Lotte Grigel.
Spørgsmålene er stillet af Hopskud.dk's brugere, og her er Lotte Grigels svar på alle de gode spørgsmål.
Hvor er det ærgerligt du er blevet skadet? Hvor lang tid skal du holde pause?
- Ja, det er altid ubelejligt at løbe ind i en skade, og desværre er min en af dem der tager noget tid. Regner med at være fuldt tilbage på banen til næste sæson. :)
Hvordan bliver det at sidde udenfor og se landsholdet spille EM på hjemmebane?
- Jeg håber at på det bliver en god oplevelse, men er selvfølgelig irriterende at man ikke kan være med til at gøre en forskel. Håber det bedste for holdet.
Skal du se nogen af kampene til EM?
- Ja, helt sikkert.
Hvad får du tiden til at gå med, når du ikke kan spille håndbold?
- Jeg ser mine venner og veninder som jeg normalt ikke har så meget tid til pga. håndbolden, og så genoptræner jeg selvfølgelig hverdag! Samtidig bruger jeg tiden på at undersøge hvilke studier der kunne interessere mig i fremtiden.
Har du før været alvorligt skadet?
- Nej, har aldrig prøvet at være langtidsskadet før nu.
Når man er blevet opereret, tror du så du er mere forsigtig på håndboldbanen end før?
- Jeg tror at jeg vil opleve en smule usikkerhed når jeg skal starte med at løbe, men når jeg kommer tilbage på håndboldbanen er mit knæ så stærkt at der ikke er noget at frygte. Så håber det går godt. :)
Hvad tænker man egentlig på, lige efter man har fået at vide man har fået at vide man har ødelagt sit korsbånd?
- Jeg var egentlig godt klar over at mit korsbånd var røget, men håbede selvfølgelig på det bedste. Den værste besked var at der også var en brusk skade, og de er meget alvolige. Fordi hvis det havde været en stor brusk skade, var der meget små chancer for at jeg kom tilbage på banen, men heldigvis var det en lille brusk skade. Så jeg blev både ked af det, men også en anelse lettet fordi det jo "kun" var menisk og korsbånd der skulle gøres noget ved.
Hvor meget træner du nu, eller holder du helt pause fra al træningen?
- Jeg træner 1 gang om dagen og så laver jeg øvelser for knæet 2-3 gange udover træningen.
Har du så ikke lidt mere tid til at opdatere din side på facebook J Kunne være dejligt at høre mere om hvad du laver…
- Jo, faktisk overvejer jeg at starte en blog under skades forløbet. :)
- Skrevne kommentarer og meninger
Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.