Ny Tvis-keeper til DHF-træning
Dansk Håndbold Forbund har indkaldt syv målvogtere til at deltage i den træning, som målvogtertrænerne Vibeke Andersen og Marie Møller vil stå for i Billund fra 20. - 21. februar.
Oprindeligt skulle både Karin Mortensen og Sandra Toft have medvirket, men efter afbud er der blevet plads til to nye og spændende navne.
Det drejer sig om Marianne Lundsby fra Team Tvis Holstebro, der til dagligt er keeperkollega med Sandra Toft i Holstebro, ligesom Stephanie Andersen fra Randers HK og U20-landsholdets bruttotrup også er indkaldt.
Dermed er ialt syv keepere klar til målmandstræning i Billund, og dem ser du herunder
Louise Egestorp, FCM Håndbold
Stephanie Andersen, Randers HK
Cecilie Greve, HC Odense
Rikke Poulsen, SK Aarhus
Christina Elm, HØJ
Christina Pedersen, Viborg HK
Marianne Lundsby, Team Tvis Holstebro