Du er hér: Forside » Nyheder » A-landshold, damer » Perfekt dansk EM-start

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

Perfekt dansk EM-start

Med flot sejr over Serbien har Danmark lagt sig i spidsen for EM's Gruppe A

Line Jørgensen var en af mange danskere, der spillede en flot kamp mod Serbien.

Danmark kom forrygende fra start ved EM på hjemmebane, da de i derres åbningskamp tromlede henover Serbien, der især i første halvleg blev løbet over ende.

Maibritt Kviesgaard og Mie Augustesen førte an med stribevis af flotte kontraangreb, og med Dalby, Line Jørgensen, Trine Troelsen og Lærke Møller som velspillende bagbombere for Danmark, så var Serbien helt uden chance. Og da serberne heller ikke kunne score på et godt dansk forsvar med en fantastisk Karin Mortensen i målet, så havde Danmark let spil med at få de danske cifre på måltavlen til at stige

14-6 stod der på lystavlen efter de første 30 minutter, og selvom dankserne gik lidt ned i tempo i anden halvleg, og rent faktisk tabte den med 14-11, så var sejren aldrig for alvor i fare.

Kampens spiller blev fortjent Karin Mortensen, der med en redningsprocent på 50 pct. var danskernes helt store spiller. Og hun var glad efter kampen - både for sejren og for den fantastiske kulisse i Aalborg Gigantium.

- Det var fantastisk. Det var lige, som jeg havde drømt om, siger superkeeperen til sporten.tv2.dk og indrømmer, at anden halvleg godt kunne have været bedre.

- Fantastisk kulisse. Det var en vanvittigt god fornemmelse at stå derinde og høre at publikum, de er der og bakker en op. Man bliver helt revet med og kan ikke andet end at have hænderne over hovedet hele tiden, siger Karin Mortensen.