Du er hér: Forside » Nyheder » Blandede Nyheder » U18-EM: Danmark slog Sverige i mellemrunden

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

U18-EM: Danmark slog Sverige i mellemrunden

Det var på et hængende hår, men med sejr over Sverige i første kamp i mellemrunden har Danmark stadig mulighed for semifinale ved U18-EM i Montenegro

Foto: handball-euro2010

Med en sejr på 31-30 over Sverige i den første kamp i mellemrunden kan Danmark stadig nå semifinalen ved U18-EM i Montenegro.

Men det holdt hårdt, for det blev en særdeles tæt kamp mod et svensk landshold, der ville vise naboerne fra Danmark, at de var det bedste hold i Nordeuropa.

Sverige første 15-14 ved halvleg, og igennem hele anden halvleg bølgede kampen frem og tilbage. Men Danmark, flot anført af kampens bedste dansker, Skanderborg-spilleren Andreas Væver, formåede at bringe sig foran med seks mål, og så troede de fleste i hallen i Podgorica, at kampen var afgjort.

Men ikke svenskerne, for de kæmpede videre så godt de havde lært. Pludselig havde Danmark smidt den store føring væk, og var kun foran med et enkelt mål. Heldigvis tog Danmarks drenge sig sammen til slut, og hev en kneben sejr på 31-30 i land mod Sverige.

Dermed lever Danmark stadig i turneringen, men skal vinde den sidste kamp over Kroatien onsdag for muligvis at sikre sig adgang til semifinalen.

I gruppens anden kamp vandt Kroatien med 26-21 over Serbien, og dermed har Kroatien fire point før mødet med Danmark, der blot har to point.

Danske målscorere:Jonas Langerhuus og Tobias Ellebæk 6 mål, Andreas Væver 5 mål, Stig Bugge Jensen, Tim Sørensen, Martin Larsen og Lars Nielsen, alle 3 mål, Theis Baagøe 2 mål

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.