Udsolgt til Projekt Høje Piger
Der er masser af lange ben, når der afholdes Projekt Høje Piger.
Som de første udenfor Sjælland har Jyllands Kreds 7 kastet sig over at arrangere Projekt Høje Piger - det meget spændende projekt, der i korte træk går ud på at gøre det federe for høje piger at spille håndbold.
Og efterspørgslen har været så stor for at være med, og der er nu lukket for tilmelding.
Over tre træningssamlinger får de høje piger undervisning i anderledes måder at træne på, ligesom de får helt særlige gæstetrænere stillet til rådighed. 2 af disse er landstræner Jan Pytlick samt den tidligere landsholdsspiller Mette Sjøberg, der begge skal stå for træningen under Projekt Høje Pigers træningssamlinger på SINE idrætsefterskole i Løgumkloster i Sydjylland.
31 piger er tilmeldt og klar til kamp, når den første samling foregår i november
Ud af de 31 piger er der desuden et par af spillerne, der er kommet fra andre kredse end Kreds 7 for at være med.
Det eneste pigerne har tilfælles er højden, da alle tilmeldte skal være over 165 cm høj.
LÆS MERE OM PROJEKT HØJE PIGER HER