Du er hér: Forside » Nyheder » EFTERSKOLE DM » SØS sank mod VIES

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

SØS sank mod VIES

VIES var aldrig i fare for at tabe kampen, da de kørte SØS midt over i en ellers actionfyldt kamp i GIE-hallen.

Skrevet af Casper Dalsten

SØS gik ind til kampen vidende om, at en sejr kunne sikre dem en førsteplads i gruppen og dermed en kvartfinale.

Det var kendsgerningen efter, at de havde slået GIE i første kamp. For VIES vedkomne var det deres første kamp, så en sejr ville give dem et rigtig godt udgangspunkt.

Kampens første minutter vidnede om en tæt kamp. Holdende fulgtes pænt ad, og efter 7 minutter var stillingen 4-4. Mens halvlegen skred frem, fik VIES dog hurtigt overtaget halvvejs i anden halvleg, og var de flere gange foran med 4 mål. Ved halvlegen var stillingen 13-8 til pigerne fra Vejle. Det var takket være flot angrebsspil samt en god og kontrolleret defensiv.

I anden halvleg virkede det som om, at VIES skruede tempoet et hak ned. SØS havde dog ikke noget at svare tilbage med, og langsomt voksede forspringet. Midt i halvlegen havde VIES øget deres forspring til 7 mål.

De sidste 10 minutter virkede det som om, at VIES kørte sejren hjem på ”cruise-controle”. Sejren var aldrig i fare, og VIES kunne tage en sikker sejr med fra deres første kamp mod SØS som endte 22-15.

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.