Håndboldskoler udsolgt 26. marts
Hopskud.dk har lavet et lille regnestykke.
Hvis tilmeldingen fortsætter som hidtil, så vil årets Håndboldskoler være udsolgt fredag 26. marts. Så du skal nå at skynde dig, hvis du stadig vil nå at være med på en af de mange populære Håndboldskoler, inden de enkelte skoler langsomt begynder at lukke for tilmeldingen.
Baggrunden for ovenstående regnestykke er nemlig, at der på de 23 dage der er gået, siden tilmeldingen åbnede, er tilmeldt ca. 5000 deltagere, og det er omkring halvdelen af, hvad der er plads til på Håndboldskolerne. Og fortsætter tilmeldingen med samme hastighed, ja så vil alt være udsolgt om 23 dage, idet der netop nu sælges næsten 220 billetter om dagen.
De mange tilmeldinger betyder, at endnu en rekord er slået. 5000 tilmeldinger på 23 dage er rigtigt meget, idet der i samme tidsrum i 2009 blot var tilmeldt 3500 håndboldglade unge mennesker.
Dog er det ikke så sandsynligt, at der fremover bliver solgt ligeså mange billetter som på de første 23 dage, idet rekordfarten må forventes at aftage stille og roligt. Men hvorfor ikke bidrage til rekorden ved at tilmelde dig med det samme. Så bliver der måske snart udsolgt???
LÆS MERE OM HÅNDBOLDSKOLERNE VED AT KLIKKE HER.
- Skrevne kommentarer og meninger
Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.